Tanganyikasøen er en usædvanlig sø, lang, dyb og opgrænsende til mange forskellige Afrikanske lande og med en fiskefauna, der slår alt. Tanganyikasøen har et overfladeareal på ca. 34000 km2, hvilket svarer til Holland. Største dybde 1470 meter, Længde 700 km og største bredde 70 km. pH-værdien ligger fra 8.5 - 9.4 og vandet har en sigtbarhed på op til 22 m i godt vejr. Overfladetemperaturen ligger gennemsnitligt på 27 grader C.
Tanganyikasøen rummer ca. 130 endemiske arter (+ farvevarianter).

 

Ændringer i Tanganyikasøen - Ref. DMI Temperaturer. 

 


Tanganyikasøen har ikke været varmere i 1.500 år

Tanganyikasøen er en af verdens største søer. Millioner af mennesker i Tanzania, Zambia, Burundi og den Demokratiske Republik Congo er dybt afhængige af den og nu trues dens økosystem af opvarmning .

Tanganyikasøens overfladevand er i øjeblikket varmere end det har været på noget andet tidspunkt i de foregående 1.500 år. Det fastslår forskere fra University of Arizona og Brown University i Providence i USA i en kommende artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Temperaturstigningen, som har fundet sted i løbet af det 20. århundrede, har provokeret et fald i søens fiske-produktion. Forskerne bag artiklen vurderer, at søens forhøjede temperatur og nedsatte produktivitet er forårsaget af den menneskeskabte globale opvarmning.

 

I de 1.400 år forud for det 20. århundrede, har søens overfladevand ikke været varmere end 24,3°C. Siden år 1900 og frem til 2003 er temperaturen dog steget til 26°C.

Forskerne har ved brug af sedimentkerner fra søbunden rekonstrueret søens udvikling over de sidste 1.500 år. Forskerne har gjort dette ved at analysere borekernernes indhold af stoffer, produceret af søens mikroorganismer.

Vandene i tropiske søer, som Tanganyikasøen, inddeles sædvanligvis i to lag. De fleste fisk og andre levende organismer findes i søens øverste 100 meter. På dybder større end 100 meter bliver vandet mere og mere iltfattigt og når vi kommer dybere end 200 meter er der ingen ilt at finde og derfor heller ikke nogen fisk. Dog er det dybe søvand rigt på vigtige næringsstoffer.

Når Tanganyikasøen rammes af uvejr og blæst sættes søens vand i cirkulation og vandet i de to lag blandes. Denne proces forsyner søens fødekæde og driver dens produktionscyklus. I takt med, at Tanganyikasøen overfladevand bliver varmere falder dets massefylde dog, mens vandet længere nede fortsat har samme temperatur og massefylde.

 

For at se et nutidigt kort over Tanganyikasøen kan du anvende www. Google Earth og blot skrive Tanganyikasøen,  så kommer det detaljerede satellitkort frem.  Man kan så på sit eget kort indsætte de destiniationer hvor ens egne Tropheus forekommer for at få et indtryk af "fordelingen" i søen blot ved at sætte en gul "pin" og man kan så skrive sine kommentarer for hver enkelt af disse.


Foto: Satellitfoto fra NASA. Her ses Tanganyikasøen, som adskiller den Demokratiske Republik Congo (nederst) og Tanzania (øverst i billedet).