Fotoalbum

Tropheus Linie 10 gemmer på én af de mest populære typer, nemlig Tropheus cf. duboisi, som meget tydeligt adskiller sig fra alle andre Tropheus-arter og -typer. Først og fremmest har ungerne et fascinerende "plettet" mønster dannet af hvide prikker på sort baggrund.  Efterhånden som ungerne vokser forsvinder prikkerne og istedet dannes et lyst bånd på den forreste del af kroppen og vi ser her bånd af forskellig farve, hvid eller gul samt af forskellig bredde.
Min personlige mening om ungernes kropstegning er den simple, at denne skal være med til at kamouflere ungen for eventuelle fjender.  Vi ser nøjagtig det samme mønster hos den Sydamerikanske Tapir, hvor ungen af sikkerheds-årsager har en plettet kamouflage, som senere som voksen bliver til et hvidt "mavebælte" og som stadig i regnskoven fungerer som kamouflage, da disse dyr er et udsat byttedyr uden den store flugt- eller modstandsevne.
Mht Tropheus cf.  duboisi troede man i begyndelsen, at den kun forekom i Tanganyikasøens Nordvestlige region, hvor den sam-eksisterede med Tropehus sp. Bemba. Senere har man som Peter Schupke beskriver fundet adskillige typer midtvejs nede i søen på Østkysten.

Det sige også, at Tropheus cf duboisi lever på dybere vand samt at den vandrer mere end øvrige Tropheus. Samtidig ser man ofte enlige T. duboisi, som altså kun finder sammen i parringsperioden, igen en forskel til T. moorii, der er typiske flokdyr.

Peter Schupke nævner, at han har observeret dyr uden prikker og bånd, men som med sikkerhed tilhører T. duboisi.  Min personlige mening om dette er den, at mange af mine første kuld indhold unger, som aldrig fik et bånd selv om prikkerne forsvandt.

Tropheus cf. duboisi findes altså på den nordlige Vestkyst:

Bemba   (Bemba-duboisi - hvidbåndet duboisi)

Lidt nede på Østkysten finder vi:

Kigoma (gulbåndet duboisi)
Karagao (duboisi Maswa - Bredbåndet duboisi)
Kobogo, Halembe
Karilani