Videoen viser en lille gruppe Tropheus ch. duboisi, Maswa, som stadig har ungemønstret, dvs. de fine hvide prikker på sort baggrund.  De er lige ved at nå stadiet hvor prikkerne forsvinder lidt ad gangen for så i stedet at danne en bredt gul/hvidt tværbånd.  Disse unger går i et 320 liters biotopakvarie sammen med nogle sneglehuslegende Tanganyika-cichlider, Neolamprologus similis.  Symbiosen er optimal, ingen generer hinanden trods størrelsesforskellen og en sådan Tropheus-gruppe er bare det man altid ønsker sig.  Som hos de voksne Tropheus, er der altid en livlig aktivitet, ungerne graver, gnaver alger etc og der er altid noget at kigge på her.