Fotoalbum

Hvordan skal Tropheus-akvariet se ud?  
Det bedste er egentlig at læse i litteraturen og ikke mindst se på nettet, hvorledes forskellige akvarister indretter deres Tropheus-akvarie, hvilke Tropheus skal man have, hvad skal temperaturen og pH værdierne være etc.
Der er naturligvis flere ting man skal tage hensyn til:

Akvariets størrelse.
Den biotopiske opbygning.
Bundlaget.
Filtreringssystemet - Indvendigt - Udvendigt?
Vandspecifikationen.
Lys.
Planter ?
og ikke mindst den/de Tropheus-varianter man har tænkt sig at befolke akvariet med.

Akvariets størrelse:

Akvariet kan aldrig blive stort nok! Når man tænker på Tanganikasøens størrelse og historie føles alle akvarier små.  Jeg vil dog foreslå, at hvis man har pladsen skal man ikke have Tropheus-akvarier under 300 Liter. Hvorfor det?  Tropheus er en absolut gruppefisk, som med få undtagelser holder sammen i flokke og for at få harmoni i et akvarie skal man have en flok.  Er man nybegynder vil det være godt at starte med en eller to flokke unger (2 - 3 cm) lade dem vokse op og løbende sortere fra, så man ender med én eller to grupper, som vil være i stand til at formere sig når de er kønsmodne.  Man skal jo også tænke på, at Tropheus generelt bliver op til 15 cm i gennemsnit, men charmen er, at man har mange fisk, man har et underholdende adfærd i et "fyldt" akvarie.
På den anden side, jo større akvarie jo bedre.  I naturen er Tropheus også aggressiv, men dér kan en "udstødt" blot svømme et andet sted hen, hvor man i akvariet er begrænset og det koster fra tid til anden nogle døde individer.

Den biotopiske opbygning.

Hvordan skal akvariet indrettes? Som for alle cichliders vedkommende får man det største udbytte af et biotopakvarie og det betyder jo, at man må studere sine cichliders forekomststeder for at kunne "kopiere" dette i naturen.
I Tropheus´s tilfælde er det meget enkelt, idet de fleste typer forekommer på relativt lavt vand og i området hvor klipperne gennem millioner af år er gledet ned i søen. Tidens tand har ligeledes ofte gjort disse klipper lidt mere runde, altså med store overflader, hvor algerne pga sollyset og den ringe dybde hvor Tropheus lever, vokser utroligt godt og altså velegnet til "spisekammer" for vore Tropheus.  Enkelte typer går på lidt dybere vand, så som Tropheus cf. duboisi, men faktisk under samme konditioner.  Altså findes der flere klippestykker end der er bundlag og det er det man skal tilstræbe i sine akvarier.  Samtidig giver mange klipper mange skjulesteder for unger og mindre Tropheus når de er tvungne at flygte, da vi jo har akvariet som begrænset område.
Sådanne klipper (sten) kan man nemt finde i Danmark, på marker og ved strandene og min erfaring er, at der lynhurtigt dannes et fint grønt algelag på disse (se afsnittet omkring Tropheus føde, hvor billederne illustrerer algeafgnavningsvinkler etc.)

Bundlaget.

Bundlag behøver man naturligvis og der kan man i dag købe det der kaldes Cichlidesand eller - grus og det er velegnet, idet Tropheus kan grave lidt, de kan forsøge at finde føde i bundlaget, nøjagtigt som de gør i naturen og alt i alt giver det et meget naturligt adfærd.
Man kan, når man opbygger sit akvarie, allerede fra begyndelsen inddele det i "revirer" idet Tropheus-flokke helt naturligt hurtigt opdeler akvariet i revirer/territorier, hvor typisk en han regerer.
Planter eller mangel på samme kommer jeg tilbage til senere i dette afsnit.

Filtreringssystemet - Indvendigt - Udvendigt?

Et Tropheus akvarie skal altid have rent og klart vand, igen med tanke på de biologiske forhold i Tanganyikasøen, hvor sigtbarheden er utrolig høj og når dette er tilfælde trives fiskene også bedst.
Der findes idag rigtig mange filtersystemer og det er derfor helt individuelt hvad man vælger, hvad man har plads til eller råd til.
Man kan let selv "konstruere" sine filtre vha en luftpumpe, et stykke skum og lidt rør, det såkaldte indvendige filter, men har man plads foretrækker jeg selv de udvendige filtre, f.ex. i form af spandpumper, som er lette at rense og vedligeholde, man skal ikke ned i akvariet og forstyrre sine fisk.
Kig selv på nettet under akvariefiltre og du vil finde uanede gode løsninger, dog er det enkelt i Tropheus´s tilfælde, idet filtrene blot mekanisk skal rense vandet for urenheder, hvorimod saltvandsakvaristen skal holde styr på vandets sammensætning rent kemisk.

Vandspecifikation:

De fleste steder i Danmark har vi tilstrækkeligt hårdt vand, som gør, at man blot kan tappe fra hanen uden at skulle tænke på at skulle lege kemiker og tilsætte ting og sager for at vandet blev tilpasset Tropheus.  Se mit afsnit om dette punkt, VANDSKIFT.

Lys.:

Lyset er normalt ikke noget problem, men endnu en gang skal man tænke på Tropheus originale biotop, nemlig Tanganyikasøen, hvor solen står tidligt op, er utrolig kraftig i løbet af dagen og hvor dagen har en længde, der er noget længere end dagene her nordpå.
Da Tropheus jo lever i de øvre vandlag, er de altså også "udsatte" for kraftigt lys.  Derfor kan man næsten sætte så meget lys på som man vil og igen her er det smag og behag både med hensyn til styrke (W) eller (LUX) og farve.  Nogle foretrækker lys som giver ekstra fart på de røde farver hos Tropheus (ligesom hos slagteren, hvor man anvender et lys der gør kødet meget rødt) medens andre foretrækker de naturlige farver.
Nogle monterer lyset hængende ned fra loftet (hvis man er så heldig at have en akvarie-kælder) medens andre foretrækker standard-armaturer som hører til akvarierne.
Nogle anvender tænd/sluk ure, nogle anvender armaturer, som langsomt tænder om morgenen og langsomt slukker om aftenen, medens de fleste blot tænder og slukker morgen og aften.
Tropheus er så intelligent en cichlide, at den hurtigt vænner sig til akvaristens cyclus med hensyn til lys.

Planter ?

Jeg har tilladt mig at sætte et spørgsmålstegn efter planter?  Grunden hertil er den enkle, at Tropheus-biotoperne sjældent indeholder planter, idet vi er på klippebund og meget lidt bundlag.
Der er dog intet i vejen for, at akvaristen pynter sit Tropheus-akvarie med lidt "grønt", det giver et afslappet "look" i akvariet (grønt er godt for øjenene, siges dér). 
Skal akvariet været rigtigt og biotopisk korrekt undlader man stenene.  I værste fald ser man jo ofte, at Tropheus blot anser planter for foder og starter på at fortære disse (har selv prøvet at servere lidt fine salatblade i stedet og dette blev godt modtaget).
På det seneste har visse akvarieforretninger importeret plantetyper så som Cryptocoryner, Anubias og Vallisneria, som alle er robuste og ser godt ud i akvariet.
Jeg kender flere dygtige Tropheus-opdrættere, hvor akvarierne er fulde af disse planter, så skader, det gør de i hvert fald ikke.  Samtidig giver planterne også en god vandbalance idet de tager næring fra bundlaget, hvor der altid findes forskellige affaldsstoffer, som planter kan have gavn af.
Igen, det er op til hver enkelt akvarist og da smag og behag er forskellige, vil jeg ikke foreslå hverken det ene eller det andet.

Tropheus-varianter man har tænkt sig at befolke akvariet med:

Da det nu er Tropheus man skal have i sit akvarie, har man sikkert også gjort sig nogle tanker om hvilke typer man skal befolke akvariet med?  Man har set venners Tropheus, man har læst artikler, man har set forretningernes/importørernes udbud, så der har været gode muligheder for en flot sammensætning af cichlider.
Meeen, det er blot ikke så nemt som så.  Hvorfor ikke? Krydningsfaren er stor, idet mange typer ligner hinanden til forveksling.
Mange Tropheus-akvarister ved allerede af erfaring hvilke de ikke skal blande og mange har slet ikke dette problem, idet de holder hver farvevariant for sig.

Peter Schupke gør det meget enkelt da han nævner i sin bog African Cichlids II Tanganyika I - TROPHEUS:

Farvevarianterne indenfor samme Linie bør ikke holdes sammen!!  

Jeg har desværre i min tid set mange Tropheus unger, som har været "tvivlsomme" og det har senere vist sig i voksen tilstand at man ikke kunne placere dem i en bestemt linie. Der kan opstå utrolig flotte mutationer, men de bør isoleres og aldrig blandes med rene Tropheus varianter.

De sidste kommentarer jeg har til dette punkt er, at man sagtens (afhængig af akvariets størrelse og indretning) sagtens kan have andre Tanganyika-cichlider i akvariet. Se afsnittet under Sameksisterende Cichlider.