Tropheus Fotografer:

Dette afsnit er dedikeret til de som har hjulpet mig med Tropheus billeder, til de som har sendt mig billeder og givet tilladelse til anvendelse på denne website:

 

 

 

 

SUEPHOTO 

Dette navn dækker over et ægtepar, nemlig Magdalena Kwolek - Mirek og Przemyslaw Mirek fra Polen.  Magdalena er biolog og har sammen med sin mand Przemyslaw studeret Tropheus samt en mængde andre cichlide- og fiskearter og gennem fotografien er de nået så langt, at man sjældent ser kvalitetsbilleder som dem de producerer, man ser fotografens kærlighed til produktet samt biologens kærlighed til emnet.

Jeg har fået skriftlig tilladelse til at anvende deres billeder her på siden og takker herigennem mange gange Magdalena og Przemyslaw for denne tilladelse, som er med til at fremme forståelsen for den mængde farvevarianter, som findes samt forståelsen for til hvilke linier disse tilhører.  Se deres hjemmeside  www.suephoto.com hvor I også kan finde utrolige billeder af en mængde andre cichlider fra Tanganyikasøen etc.

Alle billeder som er "vandmærket" enten SUE eller WWW. SUEPHOTO.COM er Deres billeder, som jeg har fornøjelsen at bringe.

 

KIM JAKOBSEN

 

Kim Jakobsen fra Eskilstrup har haft akvarier siden 1976 og siden 1990 hvor han startede med cichlider været én af vore bedste Tanganyika- og Malawi specialister og har været utrolig aktiv på Cichlids.dk´s hjemmeside såvel som sin egen hjemmeside, som vist nok snart bliver ændret til "kun" at omfatte Malawi-cichliderne, som hele tiden har haft Kim´s store interesse. Også saltvandsakvarier har været Kims interesse, for ikke at glemme de Sydamerikanske cichlider.

Jeg har imidlertid fået lov at bruge hans Tropheus-billeder, som I kan se på de forskellige Linie-afsnit, billeder af høj kvalitet og med et adfærdsmæssigt indhold.

 Kims mailadresse er:  kim.jakobsen61@gmail.com

 

Toto Bank

Toto er fra Bangkok, Thailand og en meget Tropheus-ivrig handler/breeder/fotograf.  De fleste billeder udgiver han som regel på Thai Cichlids hjemmeside, men jeg har fået lov at bruge de som passer til min hjemmeside.

 

Jan Hommel = Van Der Lemmoh.

Jan er én af vore dygtigste og mest foretagsomme akvarister med focus på Tanganyika-cichlider, ligeledes med Tropheus som hovedinteresse.

Jan har i September 2013 besøgt Tanganyika-søen og hjembragt ikke blot fisk, men en masse værdifulde fotos og undervandsfilm som vi nok skal nyde godt af. Hans fotos er alle af en meget høj kvalitet.

 

Hvis intet andet er nævnt er undertegnede fotografen.