Fotoalbum

Tropheus spec. Kirsebær-unge med et forsigtigt farvemønster, stadig som striber.

Tropheus spec. Ulwile, unge med et kraftigt stribemønster.

Tropheus spec. Moba II - Murago-unge med det naturlige stribemønster.

Endnu en Tropheus spec. Kirsebær-unge med forsigtige farvetegninger, men på vej til voksenudseende.

Tropheus ch. duboisi, unge på et stadie hvor pletterne/prikkerne er ved at overgå til et hvidt eller hvidgult tværbånd.

Tropheus spec. Bemba med fritsvømmende unger. Foto: Kim Jakobsen.

En Tropheus spec. Bulu Point umiddelbart efter leg med æggene i munden.

Tropheus spec. Bulu Point - hun med æg to dage efter leg (Kirsebær moorii).

Et eksemplarisk billede af en Tropheus spec. Kasakalawe hun som stadig passer sine temmelig store unger. Foto & Fisk: Gerrie Verrier, Holland.

Tropheus ch. duboisi - unge med det karakteristiske plettet mønster.

Tropheus ch. duboisi - unge i overgangsfasen hvor den mister de hvide prikker og får et gult/hvidt Maswa-bånd.

En charmerende trio af Tropheus ch. duboisi unger, som stadig har de hvide prikker på helt sort baggrund. Foto & FIsk: Stopheus Stiffe, Sverige.

Tropheus ch. duboisi Maswa - Fascinerende ansigt med hvide prikker på sort baggrund.

Dette afsnit er mere af generel karakter, idet jeg går ud fra, at de fleste nu ved, at Tropheus er mundrugende, bærer på sine æg/larver i 16 - 21 dage før de er klar til at blive spyttet ud.  Alle sådanne data er nu engang kun generel info, idet man ser Tropheus-hunner, som kun har få æg/unger gå 15 - 16 dage og lader ungerne eller knapt færdige unger gå frit, medens andre passer ungerne meget længere.  Dette kan også skyldes forskelligheder i akvariet, antal fisk, gemmesteder, fjender etc., men gennemsnitsdataene gælder for et tilstrækkelig stort, fredeligt og ikke for overbefolket akvarie.  Generelt anser Tropheus ikke Tropheus-unger som byttedyr og lader dem gå i fred og disse unger har også en naturlig evne til at gemme sig i revner og sprækker i akvariet.
I de fleste tilfælde slipper hunnen ungerne ud og tager dem ikke i munden igen, til forskel fra mange større mundrugende typer fra både Tanganyika og Malawi, hvor moderen igennem længere tid stadig tager ungerne ind, indtil der ikke længere er plads til dem alle.
Her forekommer dog et interessant fænomen, nemlig det, at ungerne i princippet ikke er sikret (vi taler her om akvariehold og ikke naturen) og at ungerne nemt kunne gå til ved at blive angrebet og endog ædt af egne slægtningen.  Men  jeg har observeret i mange store avlsakvarier, hvor der kun er ringe mulighed for at skjule sig, at ungerne er smarte nok til at søge hen i en stor og dominerende han´s revir, hvor andre ikke vover sig ind og hermed er de i sikkerhed.

Udseendet af Tropheus-yngel er forskelligt, dog med det lighedspunkt, at de alle er godt kamouflerede som små, dvs. tværstribede, hvilket gør det svært at se dem i det flimrende overfladevand i søen.  Dog som beskrevet i mit "gamle" kompendium, har visse sydvestlige typer, som f.ex. Sumbu, Llangi etc. temmelig stærke farver som unger (måske er det kun i vore akvarier, hvor der ingen fare er) og måske er de ligeså stribede og farveløse i naturen.
Kun en enkelt type skiller sig ud og det er Tropheus duboisi, der som unger har et hvidplettet farvemønster over hele kroppen (igen med camouflage som begrundelse), men som senere går over i det velkendte hvide, hvidgule eller gule tværbånd.  I dette tilfælde vil jeg referere til den velkendte tapir fra Sydamerikas regnskove, ungerne her har samme mønster som Tropheus duboisi ungerne og skifter ligeledes til et bredt hvidt tværbånd når de vokser til og i dette tilfælde er det typisk camlouflage, idet dyrene er lette byttedyr for rovdyr i deres biotop.
Jeg vil ikke her gå videre ind på Tropheus yngel udover at slutte med at konstatere, at unger der er opdrættet på naturlig vis ofte får et mere harmonisk sind, har lettere ved at komme i leg som voksne og sandsynligvis også får større kuld end de der er blevet "klemt" af opdrætterne, dvs. man har tager ungerne med blommesæk fra moderen og flyttet dem til et "vokse-akvarie" med det ene formål at få flere overlevende unger og dermed flere unger til salg, men det er smag og behag hvad akvarister gør her.
På billederne nedenfor vil jeg forsøge at illustrere min tese om at striberne skal virke som camouflage og prøv og kig med, har du selv billeder som illustrerer dette er du velkommen til at få dem sat ind her.